Vi har i klassen skulle lavet en aktivitet, som skulle fremvisen og udføres af de andre i klassen, som afslutning på modulet "didaktik og praksis".
Vores aktivitet foregik på militærøvelsesbanen i Nørresundby. Vi startede ud med en kort opvarmning, hvor klassen derefter blev delt ind i to hold - rød og blå. Aktiviteten foregik således, at første gang de skulle igennem banen, skulle de samle bogstaver ind, som passede til deres hold og farve. Ved de poster, der ikke var en fysisk aktivitet, blev der stillet spørgsmål med henblik på undervisningen og logik - sanserne, læringsdimensioner og gåder. Ved mål skulle danne et ord ud fra de bogstaver, de havde samlet ind undervejs (ordet var bestemt på forhånd) - centralnervesystemet.
Anden gang de skulle igennem banen havde de fået en ekstra udfordring - denne gang skulle de have to kopper med vand med, som skulle med igennem forhindringsbanen.
Vores didaktiske udgangspunkt har været SMTTE-modellen (som vi i et tidligere blogindlæg har vist hvordan man bruger) og i SMTTE-modellen har vi gjort brug af legeskabelonen for at berører dens fem områder - emotionel, social, fysisk, kognitiv og sansemotorisk.
Legen er blevet tilpasset efter de seks principper
1. Sætte forskellige kompetencer i spil
2. Give alle mulighed for at bidrage
3. Udvikle aktiviteter hvor intensiteten kan justeres
4. Give mulighed for selvbestemmelse
5. Opdele aktiviteten i zoner
6. Gøre så mange som mulig aktiv på samme tid
Vi har sat vores aktivitet ind i organisationscirklen, for at kunne forbedre legen ud fra den konstruktive tilbagemelding.
Rekvisitter:
Bogstaver
Vand
Kopper
Aktivitet beskrivelser
Gavebånd
Saks
Målebægre
Område:
Skov
Militærbane
Deltagere:
2 hold med 8 på hvert hold
16 deltagerer
Betingelser:
Alle skulle gennemfører banen, og gerne udføre alle forhindringer. Turde man ikke alle forhindringerne, kunne man lave en justering og lave en anden øvelse - f.eks. engle hop eller sprællemænd
Andet:
Vi kunne have valgt en anden bane
Skovbund
Havde det været til mindre børn, kunne man have lavet en aktivitetsbane inde i en hal med mindre og flere bløde ting - kan evt. benyttes i en praktikperiode.
Egen evaluering:
Vores aktivitet er gået over alle forventninger. Klassen virkede positive og motiveret - trods at vi havde lidt startproblemer med overbookning af banen. Da vi kom derud, var militæret selv i gang med øvelse, og det skabte derfor lidt panik ved os - heldigvis fik vi lov til at være der. Vi havde forberedt os på den måde at vi om morgenen havde taget ud på banen og gjort alt klar. Vi satte alle bogstaverne ud i terrænet, og fik sat beskrivelsen af aktiviteten på hver forhindring. Dette gjorde, at vi var klar til opvarmning, da klassen kom, og at vi alle selv kunne deltage. Vores formidling af aktiviteten forgik planmæssigt, og klassen var klar og konkurrenceminded.
Vi havde en del udfordringer angående beregning af tid, og hvem der havde mest vand tilbage - det blev lidt noget sjusk, da vi ikke havde planlagt udregning af point ordenligt, hvilket vi ærgrer os over.
Havde legen ikke forløbet som planlagt og udfyldt den given tid, havde vi medbragt et reb, som skulle ende ud i en tovtrækning. Dette blev heldigvis ikke nødvendigt, da hele klassen var engageret i aktiviteten og gjorde sig umage med vores forhindringer, da de fandt alle bogstaver og var forsigtig med vandet i kopperne.
Klassens evaluering:
De ville gerne, at første runde havde været udregnet efter tid, og anden runde skulle være efter, hvem der havde mest vand med tilbage - men der var heldigvis en enighed om, at det var sjovt, anderledes, og udfordrende.
De synes, det var rigtig godt, der var noget på ruten, man skulle have med tilbage, da det fjernede fokusset fra at tonnse tilbage til mål. Vi havde valgt, det skulle være bogstaver, men det kunne f.eks. også have været ting, der skulle samles ind.
Anden gang var der mere fokus på, hvordan taktikken skulle være for at få mest mulig vand med tilbage.
Der var nogle der synes der skulle have været bedre opmærkning på ruten, da de farede vild, og derfor mistede lidt tid på det - hvilket vi ikke selv havde set og forestillet os ville blive et problem.
Men alt i alt følte vi, at der var positiv respons på vores aktivitet, og at alle var udfordrede og aktive.
Det var en rigtig god og sjov aktivitet I have planlagt! I var velforberedte og havde sat alt op inden vi kom. De justeringer I havde lavet - i forhold til blot at løbe banen igennem på almindelig vis - gjorde at samarbejde var i højsædet. Det var en stemning af holdånd og konkurrence. I var alle meget engagerede og dygtige til at forklare regler/guide undervejs.
SvarSletI gennegik efterfølgende aktiviteten i forhold til de seks principper og det var tydeligt, at aktiviteten havde mange kvaliteter. I forhold til det der er beskrevet her på bloggen så kunne I med fordel have udpenslet hvad det var, der fx gjorde at alle kunne bidrage (alle skulle gennemløbe banen, tiden stoppede først når alle var i mål osv. osv.) Her med kunne i tydeliggøre at I kan bruge teorien på jeres egen praksis!)
Med hensyn til organisationscirklen, så bruger I den lidt "dobbelt" her på bloggen. I bruger den både som en "huskeliste" og som et justerings-redskab. Jeg synes I skal nøjes med at bruge den til at vise jeres justeringsmuligheder, for det gør I rigtig godt, og det er interessant for læseren at følge jeres overvejelser (og så kan I blot bruge den som jeres egen huskeliste)
Det er godt at I både beskriver jeres egen OG holdets evaluering.
Rigtig dejligt med billeder - det giver et godt indtryk af nogle koncentrerede deltagere i fuld fart!