Vi er alle forskellige individer og det medfører at vi også lærer
forskelligt, da vi alle er stærke i forskellige intelligenser. Howard Gardner
definerer 5+2 intelligenser, som han senere knytter yderlige 2 til. Knud
Illeris definere 4 forskellige læringsmåder, hvilket er vigtigt for os som
pædagoger at vide, da det har betydning for hvordan man formår, at opnå læring
hos flest individer som muligt.
Nogle individer opnår fejllæring. Illeris læringstyper er derfor vigtige
for forståelsen af, at individer har mulighed for at rekonstruere fejllæringen.
Knud Illeris definition
af læringstyperne
Kumulativ læring
Kumulativ
læring er en mekanisk læringstype, hvor der ikke er noget eksisterende skema,
og derfor er det nødvendig at oprette et nyt.
Ny stimuli, hvor du ingen erfaringer har at trække på. Denne form for
læring forekommer i det første leveår.
Assimilativ læring
Assomilativ læring er en læring,
hvor vi kan knytte nye stimuli til det eksisterende skema (erfaring). Det er et
typisk dagligdagsskema.
Akkomodativ læring
Akkomodativ
læring er en krævende læringstype, hvor nye stimuli ikke umiddelbart passer med
de eksisterende skemaer. Det er Derfor nødvendigt at rekonstruere et
eksisterende skema, for at nye stimuli kan passe ind. Det er en læringsstil som
omhandler udviklingen af egenskaben som fleksibilitet, overblik og kreativitet.
Transformativ læring
Transformativ læring er der, hvor vi
tager flere skemaer og rekonstruere deres forbindelser med hinanden. Det er en
læringstype, som udvikler en personlighedsændring, som ofte optræder i pressede
kriseagtige situationer.
Illeris definere også tre læringsdimensioner, med en tilhørende model
o
Indholdsdimensionen - dét der læres
o
Drivkraftsdimensionen - dén mentale energi der tillægges læring
o
Samspilsdimensionen - læring består af en social eller samfundsmæssig karakter.
Howard Gardner udviklede i 1983 syv forskellige intelligenser,
som han senere har knyttet to til, på bagrund af observationer og studier.
o Musikalsk
intelligens
o Krops-kinæstetisk
intelligens (bevægelse, kropslighed)
o Logisk-matematisk
intelligens
o Sproglig
intelligens
o Spatial
intelligens (rumlig orientering og forståelse)
o Interpersonel
intelligens (forståelse af og kontakt med andre)
o Intrapersonel
intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)
o Naturalistisk
intelligens (forståelse af og kontakt med naturen)
o Åndelig
eksistens (eksistentiel bevidsthed)
Gardner mener at alle individer er ”udstyret” med en
styrke i en eller flere af disse intelligenser, hvilket har betydning for,
hvordan vi agere og lærer som enkelte individer.
Super fin gengivelse af teori - og dejligt at I har indsat en figur. (husk kilde...)
SvarSletEt fif til næste gang er, at I bringer denne teori i spil - altså at I kobler teorien til praksis. Det kunne I fx have gjort ved at bruge jeres viden om læring på en af jeres aktiviteter/målgrupper.