Evaluering af aktivitet

Vi har i klassen skulle lavet en aktivitet, som skulle fremvisen og udføres af de andre i klassen, som afslutning på modulet "didaktik og praksis".

Vores aktivitet foregik på militærøvelsesbanen i Nørresundby.  Vi startede ud med en kort opvarmning, hvor klassen derefter blev delt ind i to hold - rød og blå. Aktiviteten foregik således, at første gang de skulle igennem banen, skulle de samle bogstaver ind,  som passede til deres hold og farve. Ved de poster, der ikke var en fysisk aktivitet, blev der stillet spørgsmål med henblik på undervisningen og logik - sanserne, læringsdimensioner og gåder. Ved mål skulle danne et ord ud fra de bogstaver, de havde samlet ind undervejs (ordet var bestemt på forhånd) - centralnervesystemet.

Anden gang de skulle igennem banen havde de fået en ekstra udfordring - denne gang skulle de have to kopper med vand med, som skulle med igennem forhindringsbanen.

Vores didaktiske udgangspunkt har været SMTTE-modellen (som vi i et tidligere blogindlæg har vist hvordan man bruger) og i SMTTE-modellen har vi gjort brug af legeskabelonen for at berører dens fem områder - emotionel, social, fysisk, kognitiv og sansemotorisk.

Legen er blevet tilpasset efter de seks principper

1. Sætte forskellige kompetencer i spil

2. Give alle mulighed for at bidrage

3. Udvikle aktiviteter hvor intensiteten kan justeres

4. Give mulighed for selvbestemmelse

5. Opdele aktiviteten i zoner

6. Gøre så mange som mulig aktiv på samme tid

Vi har sat vores aktivitet ind i organisationscirklen, for at kunne forbedre legen ud fra den konstruktive tilbagemelding.

Rekvisitter:

Bogstaver

Vand

Kopper

Aktivitet beskrivelser

Gavebånd

Saks

Målebægre

Område:

Skov

Militærbane

Deltagere:

2 hold med 8 på hvert hold

16 deltagerer

Betingelser:

Alle skulle gennemfører banen, og gerne udføre alle forhindringer. Turde man ikke alle forhindringerne,  kunne man lave en justering og lave en anden øvelse - f.eks. engle hop eller sprællemænd

Andet:

Vi kunne have valgt en anden bane

Skovbund

Havde det været til mindre børn, kunne man have lavet en aktivitetsbane inde i en hal med mindre og flere bløde ting - kan evt. benyttes  i en praktikperiode.

Egen evaluering:

Vores aktivitet er gået over alle forventninger. Klassen virkede positive og motiveret - trods at vi havde lidt startproblemer med overbookning af banen. Da vi kom derud, var militæret selv i gang med øvelse, og det skabte derfor lidt panik ved os - heldigvis fik vi lov til at være der. Vi havde forberedt os på den måde at vi om morgenen havde taget ud på banen og gjort alt klar. Vi satte alle bogstaverne ud i terrænet, og fik sat beskrivelsen af aktiviteten på hver forhindring. Dette gjorde, at vi var klar til opvarmning, da klassen kom, og at vi alle selv kunne deltage. Vores formidling af aktiviteten forgik planmæssigt, og klassen var klar og konkurrenceminded.

Vi havde en del udfordringer angående beregning af tid, og hvem der havde mest vand tilbage - det blev lidt noget sjusk, da vi ikke havde planlagt udregning af point ordenligt, hvilket vi ærgrer os over.

Havde legen ikke forløbet som planlagt og udfyldt den given tid, havde vi medbragt et reb, som skulle ende ud i en tovtrækning. Dette blev heldigvis ikke nødvendigt, da hele klassen var engageret i aktiviteten og gjorde sig umage med vores forhindringer, da de fandt alle bogstaver og var forsigtig med vandet i kopperne.

 

Klassens evaluering:

De ville gerne, at første runde havde været udregnet efter tid, og anden runde skulle være efter, hvem der havde mest vand med tilbage - men der var heldigvis en enighed om, at det var sjovt, anderledes, og udfordrende.

De synes, det var rigtig godt, der var noget på ruten, man skulle have med tilbage, da det fjernede fokusset fra at tonnse tilbage til mål. Vi havde valgt, det skulle være bogstaver, men det kunne f.eks. også have været ting, der skulle samles ind.

Anden gang var der mere fokus på, hvordan taktikken skulle være for at få mest mulig vand med tilbage.

Der var nogle der synes der skulle have været bedre opmærkning på ruten, da de farede vild, og derfor mistede lidt tid på det - hvilket vi ikke selv havde set og forestillet os ville blive et problem.

Men alt i alt følte vi, at der var positiv respons på vores aktivitet, og at alle var udfordrede og aktive.
 

  

 

      

 

               

 

               

Læring og intelligens

Vi er alle forskellige individer og det medfører at vi også lærer forskelligt, da vi alle er stærke i forskellige intelligenser. Howard Gardner definerer 5+2 intelligenser, som han senere knytter yderlige 2 til. Knud Illeris definere 4 forskellige læringsmåder, hvilket er vigtigt for os som pædagoger at vide, da det har betydning for hvordan man formår, at opnå læring hos flest individer som muligt. 

Nogle individer opnår fejllæring. Illeris læringstyper er derfor vigtige for forståelsen af, at individer har mulighed for at rekonstruere fejllæringen.  

Knud Illeris definition af læringstyperne

Kumulativ læring

Kumulativ læring er en mekanisk læringstype, hvor der ikke er noget eksisterende skema, og derfor er det nødvendig at oprette et nyt.  Ny stimuli, hvor du ingen erfaringer har at trække på. Denne form for læring forekommer i det første leveår.

Assimilativ læring

Assomilativ læring er en læring, hvor vi kan knytte nye stimuli til det eksisterende skema (erfaring). Det er et typisk dagligdagsskema.

Akkomodativ læring

Akkomodativ læring er en krævende læringstype, hvor nye stimuli ikke umiddelbart passer med de eksisterende skemaer. Det er Derfor nødvendigt at rekonstruere et eksisterende skema, for at nye stimuli kan passe ind. Det er en læringsstil som omhandler udviklingen af egenskaben som fleksibilitet, overblik og kreativitet. 

Transformativ læring

Transformativ læring er der, hvor vi tager flere skemaer og rekonstruere deres forbindelser med hinanden. Det er en læringstype, som udvikler en personlighedsændring, som ofte optræder i pressede kriseagtige situationer.

Illeris definere også tre læringsdimensioner, med en tilhørende model

o   Indholdsdimensionen - dét der læres

o   Drivkraftsdimensionen - dén mentale energi der tillægges læring

o   Samspilsdimensionen - læring består af en social eller samfundsmæssig karakter.

 

 

 

 

Howard Gardner udviklede i 1983 syv forskellige intelligenser, som han senere har knyttet to til, på bagrund af observationer og studier.

o   Musikalsk intelligens

o   Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)

o   Logisk-matematisk intelligens

o   Sproglig intelligens

o   Spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse)

o   Interpersonel intelligens (forståelse af og kontakt med andre)

o   Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)

o   Naturalistisk intelligens (forståelse af og kontakt med naturen)

o   Åndelig eksistens (eksistentiel bevidsthed)

Gardner mener at alle individer er ”udstyret” med en styrke i en eller flere af disse intelligenser, hvilket har betydning for, hvordan vi agere og lærer som enkelte individer.

Sanser og motorik

Sanser og motorik er en kommunikationsmåde, som alle benytter både bevidst og ubevist. Sanserne er med til at give informationer og skabe indtryk. De spiller sammen som en helhed, og giver en bredere forståelse og perspektiv af omverdenen, som er en stor hjælp og støtte til personer med hæmninger.  

Der findes seks sanser

o   Berøringssansen (den taktile sans)

o   Synssansen (den visuelle sans)

o   Høresansen (den auditive sans)

o   Smags- og lugtesans

o   Ligevægtssansen (den vestibulære sans)

o   Muskel- og ledsansen (den kinæstetiske sans)

Vores gruppe har fået stillet til opgave at koncentrere os om ligevægtssansen (den vestibulære sans)

Den vestibulære sans registrerer hovedets bevægelser, dets placering samt tyngdekraftens påvirkning af kroppen. Den udvikles tidligt allerede i fosterstadie. Den består af to små sanseorganer som sidder i hver sin side af hovedet med tilknytning til det indre øre - sanseorganerne består af 3 væsker som ligger i buegangen. Buegangen ligger i tredje plan, hvilket gør, det muligt at registrerer hovedets bevægelser. Stimulering af disse sanser menes at have afgørende betydning for hjernens tidlige udvikling. Ligevægtssansen er især vigtigt for balancen, men den har i helhed stor betydning for barnets evne til at orientere sig i rum under bevægelse.

Problemer ved ligevægtssansen kan være, at et barn med dårlig ligevægtssans er ofte kluntet og usikker i deres bevægelser. De kan have svært ved at mærke retning og tempo på deres bevægelser, og der kan hurtig opstå en svimmelhed - f.eks. aktiviteter som gynge, vippe, svinge, snurre rundt om sig selv, rutsje, osv. Når svimmelheden opstår, sætter det sig på balancenerven, som giver en mindre motorisk sikkerhed.

Aktivitet

Vores aktivitet der skal stimulere og udfordre den vestibulære sans berører svimmelheden. Først bliver man snurret godt grundt, dernæst skal man gå på line, hvor der til sidst sluttes af med at lave trillebør. Ved denne aktivitet er buegangen altafgørende for, at aktiviteten kan lykkedes, da den bærer balanceevnen.
Ringe kastes eller fordeles på et område, hvor børnene dernæst skal løbe ud efter dem.

Vestibulærsansen stimuleres, når børnene løber og bøjer sig ned for at samle ringene op. Denne

aktivitet kan leges med forskellige rekvisitter - alt efter målgruppen. Ved mindre børn vil ærteposer være aktuelt, hvor større børn godt kan samle store bolde op.

Evaluering af Store legedag

 

Tirsdag d. 9/6 har vi været til Store legedag på Gl. Lindholm skole, hvor vi fik stillet til opgave at planlægge en aktivitet som skulle bygge på leg og læring, samt fremme inklusion.  
Vi synes dagen forløb rigtig godt, der var masser af læring til stede og børnene var tilpas udfordret - det mindede om Sprogfitness, som nogle fra gruppen havde været så heldige at prøve før, hvor aktiviteterne til sprogfitness var planlagt på forhånd.

For os var det spændende og udfordrende selv at lave en aktivitet, som vi skulle tilpasse målgruppen, som var de 5-6 årige. Vi havde tænkt vores aktivitet ind i legeskabelonen, og vi havde derfor nogle forventninger og forhåbninger til, hvordan aktiviteten ville fungerer.

Legens struktur var vi godt tilfredse med, men spørgsmålene kunne have været sværere, da vi på forhånd ikke kendte deres faglige kompetencer, hvilket gjorde, at børnene ikke blev udfordret lige meget. Vi kunne med fordel have forberedt to kategorier af spørgsmål, så der var en niveau fordeling mellem børnehave- og skolebørnene, og dermed ville vi kunne udfordre en bredere del af målgruppen.

 

 

 

                 

Ideen med at de skulle hoppe i sækker fungerede rigtig godt. Børnene kendte til sækkeløb på forhånd, og der skulle dermed ikke gives nye inputs - det var lige til. Dog blev det lidt ensformigt, som gjorde, at nogle af børnene mistede interessen og koncentrationen. Dette gjorde, at børnene ønskede at ændre legens forløb, og sækken blev skiftet ud med almindelig løb.

                           
Som helhed var vi godt tilfredse med dagen, og vi fik startet en ny tradition ude på Gl. Lindholm skole, da lærerne også havde været begejstret for dagens forløb.

Kommunikationen med skolen kunne vi godt have ønsket var bedre, da der opstod misforståelser, bl.a. med uddeling af farver til os studerende og størrelser på grupperne, som gjorde det mere kompliceret med gruppeskift og ændring af aktiviteten, da mængden af børn varierede.

                       

   
 

Store legedag - SMTTE-modellen

Dette blogindlæg vil omhandle et lille projekt på Gl. Lindholm skole, hvor vi er inviteret til Store legedag, som har til formål at skabe inklusion. 

Vi har derfor udarbejdet en leg, med fokus på læring og udvikling ud fra SMTTE-modellen.

Legens forløb
Vores leg er sækkeløb med faglige opgaver.

Børnene inddeles i to hold, hvor de skal løbe i sække ned til os, som giver dem en opgave, hvor de skal svare på skolerelateret spørgsmål ud fra billedkort og hopper derefter tilbage til holdet.

Sammenhæng

Forudsætninger for Store Legedag, er at skabe en tryg ramme for børnehavebørnene til den kommende skolestart. De bliver præsenteret for skolebørn, som forhåbentlig vil skabe nye venskaber børnene imellem, som ved skolestart kan virke betryggende, da der opstår en genkendelighed. Dernæst er baggrunden for dagen, at børnene får en sjov og aktiv dag sammen, hvor der bliver styrket relationer, faglighed og motorisk, samt får skabt en succesoplevelse.

Mål
Målet som mere er en vision er, at vi går ind og berører elementerne i “legeskabelonen” for at opnå mest mulig udvikling og læring ud fra skabelonens områder, social-, emotionel-, kognitiv-, sansemotorisk- og fysisk udvikling.

Tegn

De første tegn vil lægge mærke til er, om at der er glæde og samarbejde tilstede. Dernæst vil vi være opmærksomme på, om der sker læring. Virker børnene  mere motiveret for indlæring, og er der sket en forbedring samt en udvikling ud fra “legeskabelonens” elementer?

Tiltag

For at komme godt fra start er det vigtigt, vi har helt styr på legen og forløbet, og at vi får skabt en struktur og ramme for børnene. Legens forklaring skal forenkles, da børnene ikke kan kapere for mange oplysninger på samme tid - kort og konkret. Derefter er det vigtigt at vi formår, at observere børnenes kompetencer samt evner ud fra Den pædagogiske bagdør, da vi ud fra dette evt. skal ændre nogle forhold for at ramme børnene på deres niveau, så de opnår en optimal læring og udvikling.

Evaluering

Den “store” evaluering er ikke mulig at lave på forhånd, da den afhænger af børnene og pædagogernes respons. Vi kan dog løbende evaluere os selv efter hvert hold, hvor vi evt. skal benytte nogle af vores tiltag, for at skabe forbedringer.